Kerteminde Kirke
Skt. Laurentius Kirke

Bygningen
På den samme dag, den 24. oktober 1350, træder Kerteminde by og Sct. Laurentius Kirke ind i historien, da en købmand fra Lübeck testamenterer fem mark til kirken i Kerteminde. Vi må forestille os den ældste kirke som enskibet med det kraftige tårn, hvis underste del stammer fra denne kirke. Senere - traditionen siger 1476 - er det østlige parti med messeklokkespiret og den smukke gotiske gavl blevet færdigbygget. Ved sidste bygningsfase er de to sideskibe kommet til, og efter en periode, hvor de tre skibe havde hvert sit tag, er der blevet lagt et tag, der dækker hele kirken. Derved blev tårnet for lille i forhold til kirken. Det ændredes i 1876, då tårnet blev forhøjet, og messeklokkespiret blev gjort lavere.

Den katolske tid
Der er kun bevaret lidt inventar fra den tid, kirken var katolsk. I sakristiet står et gotisk skab fra o. 1525, og i kirkens nordvestre hjørne kan man se en kirkeblok, der oprindelig har været et mon-s-transskab, der brugtes til udstilling af relikvier. 

Efter reformationen 1536
I århundredet efter reformationen fik kirken nyt inventar, hvoraf noget er bevaret. Det gælder de to malmstager på alteret, der er skænket af borg-mester Povel Schinkel i 1616 og den lille lysekrone, som er en gave fra tolder Christen Poulsen i 1655. Kirken fik også et epitafium i renæssance-stil i hovedskibet. Det er fra 1621 med portrætter af rådmand Anders Eggertsen og hustru Johanne Lauritsdatter, de ældste portrætter vi kender af borgere i Kerteminde.

Krigene
Kampene mod Sverige 1658-60 ramte Kerteminde hårdt, byen blev besat af svenskerne, men befriet af hollandske og danske tropper den 31. oktober 1659. Under kampene omkring kirken dræbte en dansk officer mange fjender, inden han selv bukkede under. Han skal være blevet begravet i kirken, og hans støvler og kårde blev hængt op under hvælvingen i koret, hvor de stadig hænger.

Fattige tider
Tiden efter 1660 var trang for Kerteminde, men til trods herfor fik kirken netop i disse år det meste af sit nuværende inventar. I 1675 skænkede borgmester Johan Burenæus altertavlen, der øverst  oppe bærer en kristusfigur med sejrsfanen. Året efter bekostede sognepræsten Anders Povelsen og hustru Anna Peders-datter en ny prædikestol, og i 1677 skænkede de kirken det store epitafium i koret. På billedet ses giverne og bagved Anders Jørgensen Mand, der var Anders Povelsens forgænger i både embede og ægteskab. Alle de her nævnte ting er i bruskbarokstil, men kunstneren er ukendt. Barokstilen finder vi også i orglets facade, men både den og orglet er af langt yngre dato og en gave fra generalkonsul H. O. Lange i 1938.

Endnu to store gaver bør nævnes. I 1696 bekostede købmand Johan Glyssing og hustru Anna Mølken et billedskærerarbejde, der adskilte kor og skib. Det var udført af Michael Teusch, og er nu forsvundet; men to keruber eller apostelfigurer og to dekorationer - det ene med Anna Møl-kens navn - er dog blevet reddet fra tilintetgørelse. Ægteparret bekostede også to hvælvinger i hovedskibet  og alle hvælvinger i sideskibene.

Kirken fik i 1685 den store lysekrone. Det var en gave fra købmand Jesper Jacobsen Bager, og hans barnebarn Morten Poulsen Bager skænkede i 1759 en lysearm, der hænger i koråbningens nordre side ved prædikestolen. I forvejen havde kirken en lysearm - en gave fra købmand Hans Mortensen 1674. Den hænger i koråbningens sydside.

I nordre sideskib hænger en skibsmodel fra 1685. Den er blandt landets ældste og bærer navnet "Dannebrog". Årstallet 1765 henviser til en restaurering. Navnet kan opfattes som et minde over 22 søfolk fra Kerteminde, der omkom sammen med Ivar Huitfeldt under slaget i Køge Bugt i 1710. Det kan også nævnes, at kirken som gave i 1712 modtog alterskranken af købmand Thomas Johansen og hustru Hilleborg Bager.

Rang og stand
Minder om fortidens klassedelte samfund finder vi også i kirken. I hovedskibets østre og vestre ende er fire herskabsstole, der har været forbeholdt adelige familier. Oprindelig har alle fire stole stået i den østre ende. Borgerne kunne leje de øvrige kirkestole. Klassedelingen fortsatte i døden. Tilhørte man det højere borgerskab eller embedsstanden kunne man blive begravet i kirken. Gravene blev sløjfet i 1855 og ligstenene er nu anbragt i våbenhuset. Et par steder inde i kirken kan man se våben, der hænger under hvælvingerne. De har tilhørt officerer, som har været begravet i kirken og som gjorde tjeneste, da Kerteminde var garnisonsby i en periode i 1700-tallet. De eneste begravelser, der endnu kan ses i kirken, er to sandstensarkofager i kirkens sydøstlige hjørne. De er leveret af Johan Thiel i Flensborg. I dem hviler Peder Juel og Birgitte Levetzau, der oprettede stamhuset Hverringe i 1768.

Korstole og døbefont
Kirken blev i det indre restaureret i 1856 og  i det ydre i 1876. Fra den tid stammer korstolene og døbefonten, der er en zinkkopi af Vilh. Bissens marmororiginal i Middelfart kirke. 

Senere erhvervelser
I våbenhuset over indgangsdøren til kirken ser vi en statue af nyere dato, der forestiller kirkens skyts-engel Sct. Laurentius. I kirkens sydvestre hjørne findes i en montre et eksemplar af Christian den Fjerdes bibel, som for nogle år siden blev skænket kirken. Derover hænger et tidligere alterbillede, der er udført af Christoffer Faber. 

Skipper-Ligbærerlauget
For at hjælpe Kertemindesøfolk, der var kommet i vanskeligheder på grund af sygdom og alderdom samt sikre dem og deres familier en ordentlig begravelse, oprettedes Kerteminde Skipper- og Ligbærerlauget, der i 1737 fik kgl. konfirmation. To år forinden havde lauget skænket skibsmodellen "Haabet" til kirken, som nu hænger i det søndre sideskib. Der blev anskaffet to bårer, som står i våbenhuset. Lauget eksisterer endnu, og man kan - om end sjældnere - opleve begravelser, der i næsten uændret skikkelse finder sted efter traditionerne fra 1737.

 

From Address: To:

Gå til toppen
efteraar8.jpg